onsdag den 29. juli 2015

Hjemmelavet sushi

Nå, nu skulle det være - jeg måtte også forsøge at lave sushi herhjemme med en veninde og det gik overraskende godt! :) 
Så spring ud i det! 


Du skal bruge en masse forskellige ting, så tag ud og køb dem i god tid inden projektet begynder! :) 

De ting du skal bruge er: 
Risvinseddike
Sushiris
Sukker 
Salt
Soya
Wasabi
Syltet ingefær(eller lav det selv) 
Tang til rullerne
Laks, tun, krabbe, andet fisk til at komme i
Avocado, agurk, andre grøntsager til at komme i
Bambusmåtte
Bagepapir
Evt sesamfrø, kaviar osv til pynt

Fremgangsmåde: (ca til 30 stk sushi)
Skyl 250 gram sushiris under koldt vand indtil vandet blir klart. Lad dem herefter stå i blød i 20 min i kold vand. Skyl dem efter med kold vand. Kom risene i en gryde med koldt 400 ml vand. Kog det op og lad dem simre i ca 10 min eller til vandet er væk. Lad dem køle ned til stuetemperatur. De kan med fordel koges dagen før.

Når de er kølet helt af, blander du 2 spsk risvinseddike med 2 spsk sukker og blander det sammen med risene. 

Tip: Uanset hvordan du skal arbejde med risene, så skyl finger/knive osv i kold vand inden for at undgå det klistrer for meget. 

Skær fisk og grøntsager ud i passende stykker til de forskellige slags sushi. 

Skal du lave nigiri, så skær nogle lidt aflange stykker fisk. Skal du lave Maki eller California så skær nogle mindre tern som ka rulles ind i. 

Maki: 
Læg nu et stykke tang på bambus måtten. Hvis måtten kan bøje ned mod dig eller op af, så skal fyldet ligge vandret, hvis måtten bøjer mod siderne så skal fyldet ligge lodret. 

Kom nu et tyndt lag ris på hele tangstykket og lav en række med fisk, en række med avocado og en række med agurk. Rul forsigtigt med bambusmåtten og sørg for at rulle stramt. 

Skær i passende stykker med en skarp kniv og anret på et fad. 

California: 
Læg bagepapir på bambusmåtten og kom ris på en firkant svarende til et stykke tang. Igen et tyndt lag. Læg fyld i og rul på samme måde som beskrevet under maki. Pynt med sesam eller rogn inden du skærer den. 

Nigiri: 
Tag en lille klump ris og form lidt aflang og læg et stykke fisk ovenpå. 

Tip: kom lidt wasabi ind i mens du laver dem. Kan gøres ved alle de forskellige slags. 


Hjemmelavet syltet ingefær: 

 

Du skal bruge: 
250 gram frisk ingefær 
1 dl risvinseddike
50 spsk sukker 
1/2 tsk salt
0,5 dl vand 

fremgangsmåde: 
Riv ingefæren på et mandolinjern - papirtynde. Drys med salt 
Kog risvinseddiken op med sukker og vand - kog indtil sukkeret er opløst. 
Lad det køle ned og kom det + ingefær i en lufttæt beholder. (Jeg brugte et glas fra syltede agurker). Lad det gerne stå i en dag eller to men det kan bruges efter et par timer. 


God fornøjelse!