onsdag den 19. november 2014

Ristede lakridsmandler på få minutter!

Ristede lakridsmandler
- til den utålmodige lakridselsker!


Du skal bruge:
100 gram mandler
1 tsk flydende sødemiddel/½ tsk flydende stevie 
3 spsk vand
ca 2 spsk rå lakridspulver

Fremgangsmåde:
Fordel mandler jævnt ud i en dyb tallerken. Sørg for de ligger faldt og kun i et lag. 
Hæld sødemiddel og vand udover mandlerne og rør rundt. 
Drys herefter 1 spsk lakridspulver udover mandlerne og rør rundt
drys igen 1 spsk lakridspulver udover mandlerne
Kom nu mandlerne i mikrovonen i 1 minut og rør rundt
Kom igen mandlerne i mikroovnen i 1 minut og rør rundt
Kom dem i mikrovonen i 30 sekunder og rør rundt
og herefter 30 sekunder i mikrovonen og ud på et stykke bagepapir til afkøling

De smager bare fantastisk, er okay sunde snacks og lette at lave. 
Du kan selv justere mængden af sødemiddel alt efter, hvor søde de er.


OBS: husk der er forskel på mikroovne, så prøv dig frem. OG hvis du bruger stevia, så pas på med at bruge for meget, da en for stor mængde stevia får en bitter smag. 



Brændte mandler på få minutter!

Brændte mandler- den letteste og hurtigste måde at lave brændte mandler på


Du skal bruge:
100 gram mandler
5 spsk sukker
2 spsk vand
2 tsk kanel

Fremgangsmåde:
Kom det hele i en dyb tallerken og sørg for det ligger i et fladt lag
Kom det i mikrovonen i 2 minutter og rør rundt
I mikroovn i 1 minut og rør rundt, og igen i 1 minut og rør rundt
Lad dem køle af spredt ud på et stykke bage papir

De er super lækre, tager ingen tid at lave og du slipper for at skulle vaske stegepanden af! :)
Prøv dem - er sikker på du blir' positivt overrasket.


OBS: Efter de 2 minutter er det hele stadig en meget flydende masse, og man har svært ved at forestille sig, at der kan komme et godt resultat ud af det. mandlerne blir meget klistret og næsten umulige at røre rundt i efter anden gang i mikroovnen - det skal de. Men husk at mikroovne er forskellige, så tiden kan variere lidt. 

torsdag den 13. november 2014

Hindbærsnitter - en gammel klassiker :)

Hindbærsnitter

Hindbærsnitter går man aldrig galt i byen med - de kan laves på så mange forskellige måder, og de smager typisk RIGTIG dejligt :)

Du skal bruge:
200 gram smør
350 gram hvedemel
3 tsk vaniljesukker
200 gram flormelis
1 æg

hindbærmarmelade
Hjemmerørt glasur
Krymmel

Fremgangsmåde:
Kom mel, flormelis og vaniljesukker op i en skål, smuldrer smørret her i. Slå ægget ud i massen og ælt det hurtigt sammen og sæt det på køl i 1-2 timer, så dejen blir fast.
Rul dejen ud på bordet og stik små cirkler ud, evt med et glas, hvis du ikke har en form.
Bag dem i ovnen ved 175 grader i ca 20 minutter

Lad dem køle helt af på en rist

Kom herefter hindbærmarmelade på halvdelen af cirklerne og hjemmerørt glasur + krymmel på den anden halvdel. 

Saml dem nu med glasur-siden op af :)





Chokoladesnitter

Her stoppede jeg ikke, for jeg kan godt lide variation, derfor lavede jeg også chokoladesnitter.
Dejen er lavet på præcis samme måde, den eneste forskel er, at jeg smeltede lidt chokolade, kom i engangs sprøjtepose og kom på halvdelen af cirklerne i stedet for hindbærmarmelade.. og så rørte jeg lidt kakao i glasuren :) 

Kun fantasien sætter grænser! :)


onsdag den 5. november 2014

Popcornskage - et hit hos børnene!


Popcornskage - et hit hos børnene!


Du skal bruge:
1 ps. skumfiduser
1 ps. mikroovnspopcorn
½ dl neutral olie
1 ps. m&ms eller noget slik eller hvad du har lyst til :)

Fremgangsmåde:
Pop popcornene i mikrovonen, fjern overskydende korn/kerner - og lad popcornene afkøle.
Smelt skumfiduserne i mikrovonen sammen med olien. Prøv dig frem med tiden. 
Rør godt i skumfidusmassen, så olien kommer godt ud i det hele
Bland det hele sammen i skål - gerne med klør 5. Det er lidt mere overskueligt.
Tilsæt m&m's, slik eller hvad du nu har lyst til.

Beklæd en bageform med bagepapir, og kom massen i. Stil i køleskabet i 30-60 minutter, så det lige ka stivne og sætte sig. Og så er kagen klar! :)  






lørdag den 1. november 2014

Hjemmelavet Bounty - bedre end dem i butikkerne!

Hjemmetlavet Bounty - bedre end dem i butikkerne!


Du skal bruge:
1 ds kondenseret mælk
225 gram kokosmel
180 gram Mørk chokolade
50 gram Smør
2 spsk. Mascarpone (eller lidt fløde)

Fremgangsmåde:
- Bland kondenseret mælk og kokos i en skål. Sæt i køleskabet i et par timer.
- Tril kugler eller lav en anden form af massen - kun fantasien sætter grænser ;)
- Sæt i køleskabet i et par timer igen.
- Smelt smør og chokolade i en gryde, Lad det køle lidt af og tilsæt fløden. Dyp kokoskuglerne i chokoladen eller hæld chokolade over dem. Vær sikker på chokoladen ikke er for varm. 
- Sæt i køleskabet i ca. 12 timer inden du spiser dem.

Advarsel: de forsvinder uhyggeligt hurtigt! ;)