søndag den 2. februar 2014

HINDBÆR SWIRL CHEESECAKE

HINDBÆR SWIRL CHEESECAKE







Start med at tænde ovnen på 190 grader.

Hindbær:

225 gr frosne optøede hindbær
50 gr sukker

Kog det i 5 minutter, mos det hele igennem en si, så kernerne bliver siet fra. Sørg for at sætte den på køl med det samme, da det skal bruges koldt.

Bund:

200 gr digestivekiks
100 gr smeltet smør
75 gr hakket hvid chokolade
75 gr mandler

Smelt smørret ved lav varme og lad det køle af

Blend kiks til de er helt knust og mandlerne groft

og hak chokoladen groft

Bland både kiks, mandler, chokolade og smør.


Hæld det i en smurt form, helst en springform. Sørg for det bliver trykket til en god solid bund.


Fyld (1)

400 gr mascarpone (kan erstattes af flødeost - philadelphia eller lign.)
2 æggeblommer (hele æg kan også bruges)
1 vaniljestang (kornene)
85 gr sukker

Det hele blandes sammen til en jævn creme

Hæld over bunden og bag i 20 minutter midt i ovnen ved ca 190 grader.


Fyld (2)

4,5 dl creme fraiche 38% 
50 gr sukker
Den tomme vaniljestang (fra fyld 1)

Rør det hele sammen og sæt det på køl. Lad vaniljestangen blive i.

Når kagen har bagt med fyld 1, tages den ud af ovnen.

Tag vaniljestænger op fra creme fraichen, skrab evt fri for vaniljekorn først og hæld derefter blandingen ovenpå den bagte kage.

Med en lille teske dryppes hindbærsaucen oven på øverste lag på cheesecaken. Det er nu du kan lave swirls eller andet mønster, hvis du har lyst. Du kan evt. bruge en tandstik til at lave det med.

Brug en tandstikker til at lave swirls/ mønster i kagen.

Sættes i ovnen og bages i yderligere 15 minutter, gerne med et stykke bagepapir over, så den ikke bliver brændt på toppen.

Husk at den skal serveres helt koldt, så sørg for den køler af og kommer i køleskabet i mindst 8 timer og gerne hele natten! 


Billeder fra processen:



Ingredienser


Hindbærerne moses


Kiks, chokolade og mandler


Bunden


Fyld 1




I ovnen med alt fyld og hindbær swirls


Kagen mens den er varm
det helt færdige resulstat ses i toppen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar