onsdag den 4. februar 2015

Nutellastjerne - flot og lækker!

Nutellastjerne




Nu når alle begyndte at bage den såkaldte nutellastjerne, skulle jeg selvfølgelig også lige prøve. Fik bagt den 2 gange på en uge, for den var altså bare super lækker!

Du skal bruge:
3 dl mælk
1 pk. gær
1 æg
400 gram hvedemel
200 gram durummel
1 spsk sukker
1 tsk salt

Fremgangsmåde:
Lun mælken og smuldr gæren i.
Tilsæt æg, salt, sukker - derefter mel. og ælt det til det blir en ensartet dej.
Lad dejen hævet tildækket i 30 min. 
Skær dejen i 4 lige store stykker og rul dem skiftevis fladt ud på bordet.
Tag en stor tallerken og læg oven på de udrullede stykker dej og skær rundt om, så du får 4 lige store cirkler. Brug evt. det overskydende dej til at lave en 5. cirkel eller brug den til at lave et par boller.
Så tager du 1 af de 4 (eller 5) cirkler og lægger på en bageplade beklædt med bagepapir.
Smør nutella på, læg en cirkel, smør nutella på (bliv ved til sidste cirkel er lagt på - og der skal IKKE nutella på den øverste). 
Tag nu et glas og sæt i midten af nutellastjernen. Skær nu fra cirklens kant og ud 16 lige store stykker. 
Nu kommer du til hele essensen! Læs nøje
Tag 2 af de 16 dele og snor INDIVIDUELT modsat vej af hinanden og tryk dem lidt sammen ude i spidsen. Gør dette med alle 16 dele, så der kommer 8 "takker" på stjernen. 
Lad den hvile i ca 10 min, pensl med æg og sæt i ovnen i 10-15 min. 

TIP: se evt. en video på youtube med hvordan man opbygger og former stjernen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar