onsdag den 4. februar 2015

Pizzasnegle - til alle aldre!

Lækre pizzasnegle - egnet til alle aldre!


Pizzasnegle er gode til madpakken, til en hurtig frokost derhjemme, som hyggespise, til fryseren, til store og små. De er lette at lave og super lækre!

Du skal bruge(til en ordentlig spand fuld!):
dejen:
10 dl vand
2 pk. gær (100 gram)
100 gram sukker
4 æg
500 gram grahamsmel
1700 gram hvedemel (prøv dig frem med de sidste 200 gram)
3-4 store gulerødder

fyldet:
tomatsovs/tomatpuré
skinke
ost
pepperoni

Fremgangsmåde:
Lun vandet og opløs de to pakker gær deri. Tilsæt halvdelen af melet, gulerødder og de øvrige ingredienser.
Ælt den sidste mel i på køkkenbordet og lad dejen hæve i 30 min. 
Del dejen i nogle stykker og rul den ud på 3-4 bageplader, alt efter hvor tyk du får rullet den.
Kom nu tomatsovs og pizzafyld på og rul den samme som en roulade. Skær nogle stykker, ca 2 cm tykke og læg fladt ud på bagepladen med bagepapir. 
Pensl med æg og bag i en forvarmet ovn på 200 grader i ca. 20 min. 



Ingen kommentarer:

Send en kommentar